ISAAC KONFERENCEN
2 dage med fokus på rettigheden til at kommunikere!
Nu kan du tilmelde dig
Konferencen byder på et spændende program fyldt med oplæg fra både danske og internationale eksperter, produktpræsentationer fra leverandører og et bredt udvalg af valgtemaer. Du vælger selv de temaer, der interesserer dig, når du tilmelder dig – så programmet tilpasses dine behov og interesser.
Sæt kryds i kalenderen d. 24.-25. marts 2025
Hvad sker der på konferencen?
ISAAC-konferencen byder på spændende oplæg, workshops, produktpitches og en chance for at dele viden.
Glæd dig til at deltage!
Priser
IKKE medlemmer | Medlemmer | |
---|---|---|
Enkeltværelse | 5.150 kr. | 4.150 kr. |
Dobbeltværelse | 4.550 kr. | 3.600 kr. |
Uden overnatning | 4.150 kr. | 3.200 kr. |
IKKE medlem ASK bruger | Medlem ASK bruger | |
---|---|---|
2 x Enkeltværelser | 3.800 kr. | 3.100 kr. |
Dobbeltværelse | 2.900 kr. | 2.100 kr. |
Uden overnatning | 2.500 kr. | 1.700 kr. |
Gå ikke glip af disse fantastiske dage
Tilmeld dig konferencen
Agenda
Mandag d. 24. marts
09.00 – 09.30
Ankomst—kaffe og rundstykker
09.30 – 09.45
Velkomst ved formand inkl. bestyrelsens beretning
09.45 – 10.15
Min rejse med cerebral parese og kampen for den rette kommunikationsform
v/ Sofia Arezoo
Sofia deler sin personlige historie om at leve med cerebral parese, herunder de udfordringer hun har mødt i forbindelse med at finde den rette kommunikationsform.
Oplægget beskriver hendes erfaringer fra barndommen med begrænset kommunikation, ensomhed og social isolation, samt den lange rejse frem til at finde den rette teknologi, som i dag gør det muligt for hende at kommunikere effektivt ved hjælp af øjenstyring.
Sofia vil også reflektere over vigtigheden af at få den rette kommunikationsstøtte fra fagfolk og hvordan det kan påvirke udvikling og selvstændighed for personer med funktionsnedsættelser.
10.20 – 11.20
Integrating high tech AAC into total communication for people with aphasia
V/ Shani Ackford is the Adult Neuro Lead Speech and Language Therapist at the AAC West of England SpecialistTeam
Oplægget er på engelsk
Denne præsentation introducerer brugen af alternativ og supplerende kommunikation (AAC) som en del af en helhedsorienteret kommunikationstilgang for mennesker med afasi (PWA).
Vi vil se på både højteknologiske og lavteknologiske AAC-strategier, med særligt fokus på højteknologiske enheder med stemmeoutput. Der vil blive udforsket muligheder for design af AAC-skærme, herunder visuelle scener, samt vigtige overvejelser i designprocessen.
Den nyeste forskning på området og fremtidige forskningsretninger vil også blive gennemgået.
Præsentationen vil understrege betydningen af at træne kommunikationspartnere og præsentere casestudier, der viser effektive AAC-løsninger. Almindelige udfordringer og barrierer vil blive behandlet, ligesom værktøjer til vurdering af AAC og nyttige ressourcer vil blive præsenteret.
11.20 – 11.40
Pause
11.40 – 12.15
Generalforsamling med bobler, kransekage og gevinster
Kom og hør om hvilke initiativer ISAAC har igangsat og hvordan vi arbejder med at skabe fokus på alternativ kommunikation. Foreningens internationale indsatser vil også blive fremlagt.
Vi vil i år have lotteri med fantastiske gevinster, så kom og vær med.
12.15 – 13.30
Frokost
13.30 – 14.30
Valgtema første del
14.30 – 14.50
Pause
14.50 – 15.50
Valgtema anden del
15.50 – 16.10
Pause
16.10 – 17.10
KEND MIG! Netværksarbejdets betydning for sprogalternativgruppen
V/ Helle Jensen og Helle Crone fra Geelsgårdskolen, samt Michael Hjort-Pedersen fra Kommunikationscentret i Hillerød
Vi har i halvandet år arbejdet med et projekt, hvor 6 elevers netværk (forældre, botilbudspersonale, pædagoger, lærere, terapeuter, IKT-vejledere og talepædagoger) systematisk har arbejdet på at fastholde viden i kommunikationshjælpemidlet KnowMe.
KnowMe stiller ikke krav til eleven, men til omsorgspersoner i netværket. De skal observere, reflektere, fortolke og gøre kommunikative udtryk tilgængelige i KnowMe, så eleven får de bedste muligheder for at forstå og blive forstået.
Derved bliver det en opgave, der kan fungere i en kultur med de nødvendige ressourcer og hvor relevante omsorgspersoner oplever dette som betydningsfuldt-såvel menneskeligt som fagligt.
19.00 – 21.30
Middag
21.30 – 24.00
Hygge i baren
Baren er åben og vi mødes til social hygge i kælderen
Tirsdag d. 25. marts
07.00 – 08.30
Morgenmad
08.30 – 08.40
Velkomst og morgensang i salen
08.40 – 09.40
Samtale Kraft på Bofællesskabet Postens Vej
V/ ASK-fagfacilitator Mette Damkjær og Afdelingsleder
Hanne Jørgensen Sandfeld
På Bofællesskabet postens vej arbejdes der ud fra den overbevisning, at det at kunne kommunikere sine ønsker og behov øger borgerens forudsætninger for samt kompetencer til at være selvbestemmende aktør ind i eget liv.
Men hvordan støtter vi borgeren i at udvikle sin egen kommunikation?
Hvordan opdager borgeren sin egen stemme, og hvilke muligheder personen har til rådighed? Og hvordan sikres det, at dette også er gældende for de borgere, der ikke har en verbal stemme?
Med udgangspunkt i at borgeren ved bedst, hvad der har værdi i eget liv, har vi på Bofællesskabet Postens Vej, taget spørgsmålene seriøse. I 2023 startede vi derfor projektet ”SamtaleKraft”.
En proces der er spændende både i forhold til borgerne og medarbejderne.
Hvad fordrer det af medarbejderne? Og hvilken betydning har ledelsens rolle ind i sådan en proces?
Vi vil med dette oplæg føre jer igennem vores rejse med ”SamtaleKraft” i bagagen, og hvad det har givet borgerne på Bofællesskabet Postens Vej.
09.40 – 09.50
Pause
09.50 – 10.15
Virksomhedsseminar del 1
10.15 – 10.45
Virksomhedsseminar del 2
10.50 – 11.20
Pause og markedspladsen er åben
09.50 – 11.20
Brugermøde
11.20 – 12.20
Språklige tiltak med alternativ og supplerende kommunikasjon
v/ Stephen von Tetzchner, professor emeritus i utviklingspsykologi.
Oplægget er på norsk
Der findes både sproglige og ikke-sproglige former for ASK. Målet med sproglige tiltag er at erstatte talen, ikke sproget, og give børn med begrænset tale mulighed for at udvikle sprog på deres egne præmisser.
Mange af disse børn opnår bimodal tosprogethed: de forstår talesprog, men udtrykker sig med håndtegn eller grafiske symboler. Ytringer med håndtegn og symboler skal opfylde de samme funktioner som talesprog, så undervisningens overordnede mål forbliver de samme.
Børns kognitive evner og sproglige færdigheder er afgørende, og målet er at fremme forståelse og brug af sprog. Børn skal lære, at håndtegn og symboler refererer til agenter, handlinger, egenskaber og steder.
Det er vigtigt at overveje, hvad forskellige former for ASK-undervisning kræver, samt hvilke færdigheder der kan fremmes, som ordforråd, sætninger og samtaleevner.
Forskning om tiltag for børn med tale- eller sprogproblemer kan være en vigtig inspirationskilde, især med fokus på variation og forskelle mellem implicit og eksplicit læring.
12.20 – 13.45
Frokost og markedsplads
Frokosten foregår i samme område som markedspladsen.
13.45 – 14.45
Vejen til Djurslandsskolen som ASK-venlig skole
V/ Michael Juhl, Læsevejleder Pæd. IT-vejleder på Djurslandsskolen
For 5 år siden besluttede vores ledelse at fokusere på ASK i afdelingen for elever med udviklingshæmning. Vi etablerede en ASK-gruppe, anskaffede programmer og indgik i et forløb med en ekstern konsulent for at guide personalet.
Nu, 2 år efter forløbet, evaluerer vi, hvilke tiltag der fungerer, og hvilke der ikke gør.
Jeg vil beskrive vores initiativer, tankerne bag dem, samt grunde til, at ikke alle har overlevet. Dette giver en status på Djurslandsskolen som ASK-venlig skole forår 2025.
14.45 – 15.15
Pause og markedsplads
Kaffe og kage serveres på markedspladsen.
15.15 – 15.45
Tankestemmen
V/ Jeppe Forchhammer
Hvordan lyder jeg i mit hoved?
Min stemme i mit hoved kan jeg meget tydeligere høre i mit hovedet i dag, end for 2 år siden; dengang projektet begyndte. For jeg skulle caste en skuespiller, som med sin stemme skulle repræsentere mine tanker i dokumentaren Wingman.
Det er jeg blevet meget klogere på i processen at lave dokumentaren Wingman.
Det satte mange tanker i gang i mit hoved. Derunder spørgsmålet: hvordan lyder jeg rent faktisk i mit hoved?
Jeg havde tidligere haft mange ansættelsessamtaler, så jeg havde ofte prøvet at aflæse, om ansøgere ville være gode til at læse og hjælpe mig rent fysisk. Men deres stemmer havde jeg aldrig prøvet at skulle bedømme.
Oplægsholdere
Stephen von Tetzchner
psykolog og professor emeritus i psykologi
ved Psykologisk institutt ved Universitetet i Oslo.
Sofia Arezoo
Oplægsholder og er ASK bruger
Shani Ackford
Is the Adult Neuro Lead Speech and Language
Therapist at the AAC Westof England Specialist Team
(AAC WEST)
Jeppe Forchhammer
Foredragsholder og ASK underviser. Jeppe er ASK bruger / ASK talende
Michael Juhl
Skolelærer med næsten 40 års undervisningserfaring indenfor specialområdet, heraf de seneste 25 år på Djurslandsskolen. Han har en diplomuddannelse i læsevanskeligheder og en master i læring
Helle Jensen
fra Geelsgårdskolen
Helle Crone
fra Geelsgårdskolen
Michael Hjort-Pedersen
Projektleder/Teknologikonsulent ved Kommunikationscentret Hillerød
Mette Damkjær
ASK fagfacilitator, ADL læringsforfatter og pædagog
Hanne Jørgensen Sandfeld
Afdelingsleder fra Bofællesskabet Postens vej
Valgtemaer
Mandag 24. marts
Valgtema A
ASK og autisme – Ikke alle kan tælle kort, men alle har noget på hjertet!
V/ Morten Jacobsen Teknologikonsulent på Kommunikationscentret i Hillerød
Mange mennesker med autisme lever uden et funktionelt verbalt sprog, og dermed med begrænsede muligheder for at udtrykke sig.
For mange af disse mennesker kan et teknologisk ASK hjælpemiddel være vejen frem. Men hvordan afdækker vi behovet, og samtidig sikrer en succesfuld implementering, der tilgodeser den autistiske hjerne? Og hvordan får vi kommunikationen til at smelte sammen med strukturen, således at alt går op i en højere enhed, og dermed sikrer øget livskvalitet og udvidede muligheder for det enkelte menneske med autisme
Valgtema B
Læringsmaterialer til brug i førskole, skole samt STU for børn og unge der lever med multiple funktionsnedsættelser og som kommunikerer ved brug af ASK
V/ Rikke Thomsen
Praksisrettet workshop om læringsmaterialer til børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, der kommunikerer via ASK.
Alle børn har ret til at deltage i undervisning, men det kræver ofte tilpasning af materialer, når elever har funktionsvariationer.
Workshoppen giver inspiration og skabeloner til undervisning i forskellige fag, og der er tid til at diskutere, hvordan materialer kan designes ud fra de ønskede mål. Der bliver også mulighed for at afprøve materialerne i grupper og drøfte, hvordan samspilspartneren bedst støtter eleven under processen.
Valgtema C
Alle har ret til et kommunikationspas
V/ Dorthe Dahlerup fra Djurslandsskolen
På Djurslandsskolen har vi i nogle år arbejdet målrettet med ASK på vores afdeling for elever med generelle indlærings- og udviklingsvanskeligheder indskoling, mellemtrin og udskoling.
For at komme godt i gang med udviklingen af ASK modtog vi vejledning og undervisning fra Anna Voss gennem et helt skoleår.
I processen med at indføre alle medarbejdere i ASK er der udarbejdet kommunikationspas til/med alle elever. Sammen med eleverne har vi gjort os erfaringer med kommunikationspas i praksis, og har efterfølgende udviklet quick-guides i kommunikation som fx bruges ved sygehusbesøg o.l.
Det har været en kreativ og lærerig proces, som du kan høre om og se eksempler på i dette valgtema
Valgtema D
Tilpasning af ASK indsatsen ved brug af Sensoriske Profiler
V/ Tenna Lygum Sørensen, ASK Vejleder, Med-ejer af Comunik – Lad Sproget Gro
På valgtemaet vil Tenna, Ergoterapeut og ASK-vejleder, give dig indsigt i, hvordan viden om sensoriske profiler kan anvendes til at tilpasse ASK indsatsen.
Fokus vil være på, hvordan du kan tilpasse materialer, omgivelser og tilgang, så de matcher den enkelte brugers sensoriske behov. Ved at forstå ASK-brugerens sensoriske profil, kan du målrette din indsats og øge betingelserne for den kommunikative udvikling.
På valgtemaet vil du blive introduceret til de fire sensoriske profiltyper og få konkrete eksempler på, hvordan du kan identificere og imødekomme disse profiler i din praksis
Valgtema E
Sådan sikrer vi, at viden omkring borgernes kommunikative færdighed er bevares-specielt i en verden med stort medarbejder flow
V/ ergoterapeut Pernille Carlsen og ergoterapeut Hannah Prinds O ́Reilly Poulsen
I Handicapcenter Fyn har vi, som mange andre steder i Danmark, et stort medarbejder flow. Dette gør det endnu mere nødvendigt, at sikre og dokumentere viden om den enkelte borgers kommunikative færdigheder.
Vi vil fortælle, hvordan vi har forbedret vores regionale retningslinje for kommunikation og hvordan vi har implementeret denne via redskaberne kommunikationspas og skemaet kommunikative færdigheder.
Vores projekt har medført, at alle 172 borgere i vores center har et udfyldt og opdateret skema indenfor kommunikative færdigheder. Et fysisk kommunikationspas, med mindre borgeren selv har fravalgt dette.
En plan for opdatering af begge redskaber en gang årligt.-At nye borgers kommunikative færdigheder er velbeskrevet inden indflytning.
Valgtema F
Hvordan tager vi hul på ASK snakken?
V/ ASK-fagfacilitator Mette Damkjær
Med afsæt i vores oplæg om ”SamtaleKraft” vil jeg på dette valgtema komme med eksempler på, hvordan man kan få personalet til at blive aktive meddeltager, når man skal have gang i ASK.
Her vil jeg inddrage, hvilken rolle jeg har som ASK-fagfacilitator på Bofællesskabet Postens Vej.
Der vil i oplægget gives helt lavpraktiske eksempler, som er lige til at tage med hjem på egen institution, således at man nemt og hurtigt i det små kan komme i gang med at implementere ASK i dagligdagen.
Valgtema G
Measuring outcomes of AAC intervention with people with aphasia
v/ Shani Ackford
Valgtemaet er på engelsk
Hvad er vigtigt, og hvordan måler vi det? I denne interaktive workshop vil deltagerne diskutere, hvilke resultater vi måler i AAC-interventioner for mennesker med afasi (PWA).
Centrale spørgsmål omfatter: Hvilke resultater er vigtige for personer med afasi? Hvilke faktorer påvirker valget af måleværktøjer? Er det styret af politikker på afdelings-, lokal- eller nationalt niveau? Er patienternes prioriteter taget i betragtning?
Desuden vil vi drøfte, hvordan vi bruger måleværktøjerne til at forme interventionerne. Skal vi basere os på klinikerens vurdering, rapporter fra pårørende eller patientens egne rapporterede resultater?
Resultater fra en foreløbig scoping gennemgang samt indsigt fra erfarne patienter vil også blive præsenteret.
Selvom diskussionen er centreret omkring mennesker med afasi, vil den også være relevant for andre patientgrupper.
Valgtema H
Bæredygtige netværk: Fra vidensopsamling til selvkørende samarbejde
v/ Line Torp, Helle Jensen, Helle Crone og Michael Hjort-Pedersen
Hvad skal et netværk fokusere på for at sikre, at vigtig viden om menneskers udtryksmuligheder opsamles, fastholdes og anvendes effektivt?
Hvilke rammer skal til for at få netværksarbejdet omkring et redskab og en metode som KnowMe til at kører?
Hvad skal der til for at skabe drivkræft i et netværk?
Hvordan sikrer vi, at det er den ”rigtige” viden vi indsamler i netværket, og hvordan bliver netværkene selvkørende, når en projektperiode er forbi?
Dette er nogle af de spørgsmål, som vi i arbejdsgruppen har stillet os selv undervejs i Geelsgårdskolens et år lange KnowMe-projekt, og som vi gerne vil dele vores erfaringer fra.
Valgtema I
Om utvikling av hjulpet kommunikasjon
v/ Stephen von Tetzchner
Professor Stephen von Tetzchner er leder for prosjektet «Becoming an Aided Communicator” (BAC), et stort tverrfaglig internasjonalt prosjekt som har undersøkt forståelse og bruk av hjulpet kommunikasjons hos barn i alderen 5-15 år med lite eller intet talespråk.
Barna har talespråksforståelse innenfor normalområdet og blir ikke blir vurdert som å ha intellektuell utviklingsforstyrrelse eller autismespekterforstyrrelse. De fleste har omfattende motoriske vansker og bruker kommunikasjonshjelpemidler med grafiske symboler eller skrift.
Prosjektet har laget et stort antall oppgaver for å undersøke forskjellige aspekter av barna.
Forelesningen gjør rede for materialet som ble utviklet og de teoretiske og praktiske ideene som lå til grunn, og en del av resultatene fra undersøkelsen.
Resultatene fra studiene har betydning for forståelsen av kommunikasjonen hos barn som bruker hjulpet kommunikasjon og hvordan man kan støtte deres språklige utvikling best mulig.
Program
Hent hele programmet som pdf her